Socialt inspirationsjob for unge på plejehjem i Ballerup kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at være en del af sociale, hyggelige situationer i tæt samvær med plejehjemmets beboere, som vil kunne skabe glæde, liv og nærvær, så har vi jobbet til dig.

Vi søger en ung på 14-17 år til inspirationsjob på vores plejehjem.

Dine vigtigste opgaver

  • Være med til at drikke kaffe og spise kage
  • Spise med til måltiderne og dække bord i fællesskab med beboerne
  • Spille spil med beboerne
  • Spille musik for og med beboerne
  • Synge sange sammen med beboerne
  • Læse op for beboerne
  • Deltage i udflugter mm
  • Støtte beboerne i deres brug af IT, fx brug af mobil, PC og tablet (GDPR-regler skal overholdes)
  • Deltage i fysiske aktiviteter sammen med beboerne, fx gå- og cykleture
  • Deltage i dagligdags aktiviteter og huslige sysler sammen med beboerne.

Som ung i inspirationsjob tilknyttes du en medarbejder, som vil være din mentor under ansættelsen.

Arbejdstidens omfang og placering aftales mellem den unge og arbejdspladsen. 

Hvem er vi
Sønderhaven er et moderne plejehjem fra 2012. Huset består af to etager der i alt huser 48 plejehjemsboliger samt 16 tilhørende ældreboliger, hvor vi levere service- og sundhedslovsydelser. En stor del af beboerne er diagnosticeret med demenssygdom og har kognitive skader – derfor er det vigtigt at dagen har kendte rammer, men ingen fast dagsorden – der skal være nærvær til at læse den enkelte beboers humør og behov.

Vi arbejder målrettet med Ballerup Kommunes værdier og kerneopgaven ”at vi sammen skaber mulighederne for et levende og godt liv – trods livssituation – så tæt på det vante som muligt”. Vi træder gerne nye stier for at nå i mål. 

Vil du vide mere

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Kommunen har overenskomst, der dækker unge under 18 år. Ballerup Kommunes aftale omfatter unge i alderen 14-17 år, der ansættes inden for ældre- og sundhedsområdet i en inspirationsansættelse ifølge aftalen. 

Kommunen skal ved beskæftigelse af undervisningspligtige gøre den unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, jf. § 32 i bekendtgørelse om unges arbejde. 

  • Den unge honoreres alene for timer, der præsteres. Såfremt den unge skulle være forhindret i at møde til en aftalt vagt, aflønnes vagten ikke. 
  • Unge, der ansættes i en inspirationsansættelse, er omfattet af Aftale om lokal løndannelse for social- og sundhedspersonale (09.02), bortset fra § 4 om ny ansættelser og § 8 om gennemsnitslønsgaranti samt § 16 om interessetvister. 
  • Ungarbejderen modtager et ansættelsesbrev fra Ballerup Kommune.

Ansættelsesdatoen er den 14.  oktober 2024 eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager din motiverede ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 11. oktober 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår jævnfør Ballerup kommunes aftale om ”Ung i inspirationsjob”   

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Søndergårds Allé, 100, 2760 Måløv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122687

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet