BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du med en afvekslende hverdag, og kan du lide en udadvendt rolle, hvor du både servicerer virksomhedens kunder og dine kollegaer, uanset rolle og niveau, så er dette måske dit næste spændende og udfordrende job.
Vi søger for Resino Inks A/S en erfaren og dedikeret økonomi- og HR-assistent, som også motiveres af administrative HR-opgaver. Er du grundig, fleksibel og ansvarsfuld med et åbent sind og synes, at det skal være sjovt at gå på arbejde, så læs videre:
Resino Inks A/S er en international familieejet virksomhed med 60 medarbejdere, der udvikler og producerer farver og coating til tryk. Virksomheden er markedsledende indenfor sit felt og kunderne er primært fødevareindustrien, Pharma og Medico. Markedet er globalt og der eksporteres til fem kontinenter og over 40 lande. Hovedkontoret er beliggende i Ballerup.
Som Økonomi og HR-assistent vil din hverdag være præget af en bred række opgaver, og du vil få en meget varieret og afvekslende hverdag med mange bolde i luften, som vil være en kombination af faglige udfordringer og daglige rutineopgaver. Økonomiopgaverne vil fylde ca 75-80 % af din tid (afhængig af hvilken tid på måneden det er), og HR-opgaverne den resterende tid.
Du vil referere til virksomhedens CFO, og have et dagligt, tæt samarbejde med vores økonomi assistent. Ved HR-opgaver vil du fagligt referere til den HR-ansvarlige i virksomheden. Der vil være rig mulighed for at dels at vokse og dels at sætte dit eget præg på stillingen.
Arbejdsopgaverne:
- Bogholderi, herunder debitor, kreditor, finans og løn
- HR-administration, eksempelvis udarbejdelse af personalejuridiske dokumenter, opdatering af data i systemer og administrative opgaver for eksempel i forbindelse med lønreguleringsproces
Du er regnskabsuddannet og har flere års erfaring fra lignende stilling. Du er fagligt velfunderet og kender til de grundlæggende regnskabsprincipper. Du har stor erfaring med bogholderi som debitor, kreditor, finans og noget kendskab til løn.
Det er et krav at du er vant til at arbejde med Business Central – Navision og Microsoft Office produkterne.
Du skal også gerne have kendskab til at udfylde skabeloner til ansættelsesretlige dokumenter som fx kontrakter, tillæg mv. samt HR-systemer.
Du besidder en høj grad af selvstændighed og ejerskabsfølelse for dine ansvarsområder, og er som person ærlig, og har en åben dialog med din kolleger og kan sige til/fra, hvilket er vigtige egenskaber i et godt samarbejde. Ligeledes er du en god sparringspartner og en teamplayer.
Herudover forventes det, at du:
- Er omhyggelig, kvalitetsbevidst og detalje orienteret
- Er åben for at kaste dig ud i nye udfordringer
- Er proaktiv og opsøgende når du mangler informationer
En spændende stilling, med masser af udfordringer, da Resino Inks A/S står overfor en spændende udvikling som for eksempel digitalisering i forbindelse med ny bogføringslov, klargøring af materiale til revision, styring og håndtering af kontrakter fx leasing af maskiner, biler med videre.
Resino Inks A/S tilbyder fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejde når det passer i forhold til opgaverne. Derudover attraktive ansættelses- og lønforhold, pension, sundhedssikring, fritvalgskonto samt frokost- og massageordning.
Interesseret?
Accountor er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Susanne Worm på tlf. 25454547.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Accountor, Metalbuen 13, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://accountor.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=5bc81508-baac-40d2-9f5a-e37ba2e68a0e
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877213