BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Måløvhøj Skole, afd. Østerhøj og afd. Måløv søger to ressourcepædagoger til hver deres afdeling til to nyoprettede mellemformer. Stillingerne er tidsbegrænset på et år med mulighed for fastansættelse.
Vi har været så heldige at få bevilliget midler til to mellemformer i vores to indskolingsafdelinger. Mellemformerne henvender sig til børn i indskolingen, der har svært ved at fastholde motivationen for at deltage i klassens aktiviteter og/eller mistrives i børnefællesskabet.
Disse børn er kendetegnet ved, at de har udviklet uhensigtsmæssige strategier for at kompensere for manglende motivation og/eller mistrivslen.
Ved disse mellemformer ønsker vi at lave set-up der i høj grad vil have fokus på det narrative, med et særligt blik på børnenes ressourcer, socialt og fagligt.
Dine vigtige opgaver
Vi søger to ressourcepædagoger, som kan arbejde struktureret med børns mestringsstrategier.
Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for, at de enkelte elever kan indgå i læringsfællesskabet i klassen. Der vil være behov for, at der både arbejdes i én-til-én-relationer og ind i større og mindre fællesskaber på skolen.
Som ressourcepædagog skal I bidrage til at mellemformerne tager afsæt i det narrative perspektiv således, at det handler om de fortællinger, børnene bærer rundt på. Vi ser fortællinger som afgørende, for at der skabes mening og mulige handlinger for de enkelte børn både på individplan og i børnefællesskabet.
Vi ønsker, at du er med til at styrke børnenes indre motivation for dermed at styrke børnenes trivsel, selvværd og selvtillid samt sociale og personlige kompetencer for at skabe større mulighed for varige positive forandringer hos barnet.
Dine kompetencer
- Skabe relationer og turde være ærlig i relationen til den enkelte uanset om det er forældre, elever, medarbejdere eller ledere
- Omsætte din specialpædagogiske viden til konkrete tiltag for de enkelte elever og fællesskaberne
- Bidrage med kollegial sparring og skabe tillid til både elever og kolleger
- Bidrage til udviklingsarbejdet omkring mellemformerne
- Arbejde struktureret med handleplaner, fælles indsatser og løbende justeringer
- Engagere dig i teamsamarbejde og bidrage aktivt på baggrund af din faglige viden i ressourcecenterteamet
- Søge og modtage sparring
- Kan gribe det uforudsigelige.
Det får du hos os
- Et spændende, udfordrende og kreativt læringsmiljø
- En varieret arbejdsdag, hvor den overordnede ramme er børnenes hele dag
- Dygtige og engerede kolleger
- Personligt og kollektivt handle og råderum
- En skole, der vægter kollegialt samvær
- Elever, der kan lide deres skole
- En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning
- Et fælles børnesyn, som vi taler ind i i dagligdagen
- Ledelse tæt på udvikling af mellemformerne.
Hvem er vi
Måløvhøj Skole ligger i naturskønne omgivelser tæt ved skov og naturpark, og tæt på S-toget. Vi har knap 1250 elever fordelt med ca. 650 elever på afdeling Måløv, og ca. 600 elever på afdeling Østerhøj. Begge matrikler har elever fra 0.-9. klassetrin.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte lederen af ressourcecenteret Tony Tabor på telefon 4477 2522, eller pædagogisk leder af indskolingen på afd. Måløv Ida Kasbani på telefon 2087 2304.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. april 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 28. februar fra kl. 16.30.
Stillingerne er tidsbegrænset på et år med mulighed for fastansættelse.
Ansøgningsfrist: 23. februar 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Kratvej, 14, 2760 Måløv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5987624