Psykolog til Dagafsnit for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et spændende tværfagligt behandlingstilbud? Du har nu muligheden for at få en fast stilling i et spændende og udviklende speciale. Her værner vi om den gode behandling, det gode arbejdsmiljø og respekten for hinandens faglighed.


Om Dagafsnit for Spiseforstyrrelser Dagafsnittet er et specialiseret tilbud, der behandler voksne patienter med alvorlig spiseforstyrrelse ofte med komorbiditet. Vi modtager patienter fra hele Region Hovedstaden.

Overordnet arbejdes der med normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer, behandling af psykiatrisk komorbiditet, terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt motivation for behandling.

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi, dialektisk adfærdsterapi samt motivationsfremmende terapi.


Jobbet Som psykolog i afsnittet, skal du varetage forskellige opgaver. Det terapeutiske arbejde med den enkelte patient fylder mest. Derfor skal du have lyst til de langvarige og ofte krævende samtale-forløb med denne patientgruppe. Derudover omfatter arbejdsopgaverne bl.a.:

  • Indledende vurderinger og behandlingsplaner
  • Pårørendesamarbejde
  • Gruppeterapi (DAT eller MET)
  • Et ugentligt måltid med patienterne
  • Deltagelse i tværfaglige møder med og uden patienter
  • Deltagelse i forskellige tværfaglige og monofaglige arbejdsgrupper
Du er med til at sikre kvalitet og medvirker til at udvikle afsnittet i forhold til gode, sammenhængende patientforløb. Hertil medvirker du til at patientbehandlingen i afsnittet er i overensstemmelse med afsnittets og Region Hovedstadens Psykiatris krav, mål, visioner og værdier.


Vi tilbyder
  • Et engageret tværfagligt team med høj faglighed og godt humør.
  • Et selvstændigt, krævende og givende arbejde
  • Relevant specialeoplæring og sparring.
  • Supervision & undervisning.
  • Stor indflydelse på forbedringsarbejdet og udviklingen af afsnittet.
Om dig Du er uddannet Cand.Psych og har erfaring med kognitiv terapi. Har du også erfaring med dialektisk adfærdsterapi, motivationsfremmende terapi og/eller behandling af spiseforstyrrelser, er det en fordel.

Vi søger en kollega, der har:

  • Et helhedssyn omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
  • Modenhed, engagement, ro og tydelighed både verbalt og non-verbalt
  • Gode samarbejdsevner og selvstændighed
Du har ikke nødvendigvis alle ovenstående kompetencer, men modenhed og ro samt lysten og evnen til at indgå i det tværfaglige arbejde, vil blive prioriteret højt.


Ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse 1. september 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Ansøgningsprocedure Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder, Anne Jøker Hansen på 38 64 60 47 eller 30 22 22 73.

Søg stillingen ved at sende ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfrist er mandag d. 3. juli 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 6. juli 2023, men hvis du grundet sommerferieplaner ikke kan denne dag, bedes du angive det i din ansøgning.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på www.psykiatri-ballerup.dk. Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget 2, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250254&DepartmentId=14258&MediaId=4947&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet