Pædagog/SSA søges som relationsmedarbejder til Juvelhuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger nye engageret kollegaer til Juvelhuset – botilbud § 107 og § 108 gerne med praktisk erfaring fra socialpsykiatrien, som har lyst til at bidrage aktivt til beboernes recoveryproces og Juvelhusets generelle udvikling. Er det dig?

Vi kan tilbyde dig en spændende hverdag, hvor du sammen med 20 kollegaer, med hver deres individuelle kvaliteter, samarbejder i et fagligt, kreativt og anerkendende miljø, med højt til loftet og enkle beslutningsprocesser. Vi har det godt med hinanden, og vægter både faglige diskussioner samt vores fælles sociale kapital. Vores 2 teams er sammensat ud fra beboernes ønsker, samt kollegernes faglige og personlige kompetencer.

Vi søger en kollega som:
 

  • Er uddannet pædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut
  • Kan tage initiativ, er personligt moden og ansvarsbevidst
  • Har lyst og evne til, at arbejde med motivation i udviklingsstøttende relationer
  • Er nysgerrig og interesserer dig for samspillet mennesker imellem
  • Har en anerkendende tilgang, inddrager og giver ansvar til beboerne i det omfang det er muligt.
  • Har evne og lyst til at arbejde selvstændigt samt samarbejde i teams på tværs af for faggrupper
  • Er aktiverende, rehabiliterende og sundhedsfremmende i forhold til den enkelte beboer.
  • Er en støtte i forhold til beboerens medicinske behandling, opretholdelse af almindelig egenomsorg samt den generelle personlige udvikling
  • Har humoristisk sans, da vi er et hus med god stemning og som værdsætter et dejligt grin sammen

Som medarbejder
I Juvelhuset tilbydes du supervision og gode muligheder for faglig udvikling og sparring med dine kolleger. Vi diskuterer løbende valg af metoder, og forventer, at du også vil dele din viden og dine ideer med os.

Til gengæld kan vi tilbyde dig:
 
  • At komme ind i et hus hvor ordentlighed og tillid er nøgleord, der forpligter
  • En høj grad af handlefrihed og ansvar
  • Rig mulighed for at udvikle dig og øve indflydelse på din arbejdsplads
  • En alsidig hverdag, der byder på mange spændende faglige udfordringer
  • En engageret og fagligt velfunderet gruppe kolleger
  • En udviklingsorienteret arbejdsplads med en uformel omgangstone og et rummeligt arbejdsmiljø
  • Fælles kompetenceudvikling og supervision både for dem, der arbejder og bor i Juvelhuset
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer at give elever og studerende mulighed for lære deres fag/faglighed 
  • 14 dages introprogram, hvor du kommer godt omkring beboerne og arbejdsgange.
     
Kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Om Juvelhuset
Juvelhuset er et botilbud efter Servicelovens § 107 og § 108 med plads til 16 voksne mennesker med psykiske udfordringer. På nuværende tidspunkt er vi 20 ansatte med forskellige baggrunde, der samarbejder på tværs med et rehabiliterende sigte. Med afsæt i husets værdigrundlag, yder den enkelte beboers kontaktteam en indsats, som altid har udgangspunkt i beboerens unikke ønsker for livet. Målet med den daglige støtte er at give det enkelte menneske mulighed for indflydelse på eget liv, så det leves så meningsfuldt som muligt med den ønskede livskvalitet.

Om stillingen
Den ledige stilling er på 37 timer ugentligt med arbejdstid mellem 07.00 og 23.30 samt arbejde hver 4. weekend af 12 timer lørdag og 12 timer søndag. Hvis det måtte ønskes, så kan vi også tilbyde arbejde hver 3 weekend af 9 timer lørdag og 9 timer søndag.

Løn og øvrige vilkår efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn. Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
 
Ansøgningsfrist.
Vi ønsker en relevant og kortfattet ansøgning, hvor din uddannelse, dine relevante erfaringer og din motivation for at søge stillingen fremgår tydeligt. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 25. august kl.12.00. Vi indkalder løbende til samtaler så tøv ikke med at fremsende din ansøgning.
  
Yderligere information.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at skrive til Juvelhusets leder Jeanett Kuldborg på mailadressen: jeanett.kuldborg@herlev.dk eller ringe på telefon 44 52 71 72.

På vores hjemmeside www.juvelhuset-herlev.dk kan du finde yderligere oplysninger samt, danne dig et indtryk af huset.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Juvelhuset, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://herlev.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6f08c67c-d3bb-4e1a-abe6-fec594366a7f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885979

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet