BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Måløvhøj Skole i Ballerup søger en pædagogisk leder pr. 1. marts 2024.
Dit fokus er læringsledelse og personaleledelse på mellemtrinnet. I samarbejde med teamet af pædagogiske ledere, har du ansvaret for udviklingen af positive læringsfællesskaber med faglig og social trivsel for alle elever på skolen.
Dine vigtigste opgaver
Du får det overordnede pædagogiske ansvar for mellemtrinnet på skolens afdeling i Østerhøj. Opgaven er at understøtte lærerne gennem observation af undervisningen, sparring og feedback, at understøtte tydelig målsætning for afdelingens elever og følge op på resultaterne gennem brug af relevant viden.
Vi er et ledelsesteam med mange kompetencer, og alt efter hvilke kompetencer og interesser du har, kan disse også komme i spil. Hvordan dette kan ske, taler vi mere om når du er startet.
Du refererer direkte til distriktsskolelederen og har personaleansvar for medarbejderne i afdelingen og er en naturlig del af skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet består af distriktsskolelederen, 6 pædagogiske ledere, lederen af fritidsordningen og den administrative leder.
Dine kompetencer
Du har organisatorisk overblik og nemt ved at sætte dig ind i overenskomster og lovgivning. Du ved, at du først lykkes med din ledelse, når dine kolleger i ledelsen også lykkes. Samtidigt evner du selv at være i udvikling som leder, er rodfæstet under pres og tager ansvar for dine beslutninger.
Du kan skabe værdi og skabe resultater i kraft af:
- At du er god til at lede mennesker og kan træffe kvalificerede beslutninger
- At du kan gå foran og udvise en motiverende, støttende og anerkendende ledelsesstil
- At du kan oversætte omverdenens krav og forventninger og integrere dem i dagligdagen
- At du kan starte nye projekter og følge dem til dørs
- At du er nysgerrig på mennesker og har et ressourcesyn på både børn og voksne i organisationen
Kvalifikationer - faglig profil
- Erfaring med udvikling af kvalitet i læringsmiljøer
- Erfaring med inklusion og kendskab til den systemiske tænkning
- Organisatorisk overblik og kompleksitetsforståelse
- Grunduddannelse som lærer
- Ledelsesmæssig uddannelse på mindst diplomniveau, som supplement til din grunduddannelse
Det får du hos os
Medarbejderne på skolen arbejder med stor selvstændighed og høj faglighed. Der er et godt og tæt samarbejde mellem skole og forældre, der medvirker til at udvikle skolen.
Hvem er vi
Afdelingerne Måløv og Østerhøj og har samlet ca. 1100 elever. Der er 2-3 spor fra 0.-9. Klasse på hver afdeling, som er opdelt i Indskoling, Mellemtrin og Udskoling, hvor hver af de 6 pædagogiske ledere har ansvaret for en afdeling. På mellemtrinnet på afd. Østerhøj er der p.t. 11 medarbejdere og 6 klasser.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Distriktsskoleleder Mikkel Nielsen på telefon 2945 0461 for at høre nærmere om stillingen. Du også meget velkommen til at aftale et besøg og få en fornemmelse af skolen.
Vi anbefaler at du besøger skolens hjemmeside www.maaloevhoejskole.dk, hvor du kan læse om skolen.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. marts 2024.
Vi forventer at holde 1. samtaler 22. januar 2024 i tidsrummet kl. 16-20 og 2. samtaler den 29. januar 2024 i tidsrummet kl. 16-19.
Ansøgningsfrist: 14. januar 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Kratvej, 14, 2760 Måløv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959812