BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Advarsel! Her kommer man til at lugte af bål, få maling på tøjet og blive øm i smilemusklerne.
Kom og vær en del af et børnehus, hvor barnets perspektiv er i centrum, og arbejdsfællesskabet er stærkt. Vi søger dig, der brænder for at arbejde med børn og for at give dem den bedst mulige start på barndommen og tilværelsen.
Dine vigtigste opgaver
I vores dagligdag arbejder vi særligt på, at børnene får omsorg og faste rammer ved, at vi ser det enkelte barn og dets personlighed, samt at børnene får faste rutiner og kendte voksne omkring dem.
Dine kompetencer
Du skal være uddannet pædagog, og du må gerne være nyuddannet. Vigtigst er det, at du er udadvendt, har et godt humør og et smittende engagement i arbejdet med børn, forældre og kolleger.
Vi arbejder hver dag på at skabe gode og udviklende læringsfællesskaber og -miljøer for børnene både på egen hånd og i samarbejde med kolleger. Derfor leder vi efter en, der er nysgerrig, anerkendende og ikke mindst initiativrig.
Det får du hos os
- Stærkt arbejdsfællesskab. Vi har en solid samarbejdskultur, og man kan som kollega altid regne med kompetent, faglig sparring samt højt til loftet. Vi vil tage godt imod dig som ny kollega, og du vil få en grundig introduktion til vores børnehus og vores forskellige sociale arrangementer så som fredagsbar, teaterture, sommerhygge, nissevenner mm., som vi vægter rigtig højt.
- Høj faglighed. Dette sikrer vi bl.a., når vi prioriterer vores pædagogmøder, teammøder, stuemøder i en travl dagligdag. Derudover har vi vores fælles uddannelsesdag samt temamøder i distriktet, hvor der mulighed for at invitere oplægsholder ind for og styrke vores faglighed.
- Fokus på forældresamarbejdet. Vi vægter forældresamarbejdet højt og ser dem som en tæt samarbejdspartner i forhold til barnets trivsel og udvikling. Dette sker både i det daglige og over året gennem samtaler, forældremøder, fællesarrangementer, arbejdsdage med mere.
Hvem er vi
Børnehuset Kærlodden består af 48 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn, 31 medarbejdere og to ledere. Vi er beliggende i et villakvarter tæt på enge, bakker og skov i Måløv, i gåafstand til Måløv station. Vi bruger flittigt de mange natur- og kulturtilbud i området, når vi tager på cykel- eller gåtur med børnene i hverdagen, og kun fantasien sætter grænser for temaet for den næste skovtur.
Børnehuset har distriktsstruktur og samarbejder tæt med fire andre børnehuse i Måløv. De otte pædagogiske ledere samt distriktslederen udgør ledelsesstrukturen i distriktet. Vi har et godt samarbejde børnehusene imellem og arbejder med fælles pædagogisk fundament og værdiggrundlag, som vi hele tiden arbejder med og på at udvikle.
I Børnehuset Kærlodden er vi en velfungerende personalegruppe, hvor mange har været ansat i en længere årrække, og hvor der er et godt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger. Vi påtager os et socialt ansvar ved jævnligt at have personer i virksomhedspraktik, integrationsnet, jobrotation med mere.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Melek Dincer på telefon 3070 8223 eller Susser Linde på telefon 4477 3139.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. februar 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: den 14. januar 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune bliver en røgfri arbejdsplads pr. 1. april 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Kærlodden, 3, 2760 Måløv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959794