OK-Fonden: OK-Fonden Hospice Søndergård søger sygeplejerske til blandede vagter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at levere kvalitet i den specialiserede palliation, og mener du også, at livet skal leves – hele livet? Så er dette job måske noget for dig.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at yde pleje og omsorg for mennesker, som er i den sidste del af livet, og som har fysiske, psykiske, sociale, følelsesmæssige og/eller åndelige behov, der kræver en specialiseret indsats. Samtidig kræver jobbet, at du også formår at skabe nærvær og yde omsorg til pårørende, som står for at skulle tage afsked med en kær. 

På Hospice Søndergård tager vi altid udgangspunkt i beboernes ønsker, og vi gør os umage hver eneste gang.

Nogle beboere kommer til optimering hos os og derefter hjem igen, men ca. 80 % af vores beboere afslutter livet hos os.

Beboerne kommer med meget forskellige plager, som vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe. Det kræver et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi observerer, undrer os og er kreative og nysgerrige sammen.


Dine kvalifikationer

Du er uddannet sygeplejerske og skal kunne varetage både helhedspleje af beboerne samt den mere komplekse sygepleje. Det er en fordel, at du har en bred klinisk erfaring og gerne palliationserfaring – men det er ikke et krav. 

Du skal kunne være i det univers af følelser, som udspiller sig, når man er tæt på livets afslutning, og du skal have lyst til at samarbejde med både beboere, deres pårørende og dine kollegaer.

Det er også vigtigt, at du kommunikerer anerkendende og positivt. 


Vores arbejdsplads

Du får rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed på Hospice Søndergård. 

Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og mulighed for at levere en kvalitativ pleje og behandling. 

Du bliver del af et ansvarligt team, hvor vi passer godt på hinanden. Vi er en meget blandet gruppe af erfarne og nye sygeplejersker, læger, psykomotorisk terapeut, præst, socialrådgiver, sekretærer, kostfaglige, pedel og frivillige, og du vil opleve et stort overskud hos alle til at hjælpe og vejlede.

Husets lederteam er meget nærværende og altid nysgerrige på at høre dine tanker og idéer.

Tværfaglige konferencer, supervision, sygeplejerskemøder og personalemøder er en del af vores hverdag – ligesom alle medarbejdere, der er på arbejde i huset, mødes kl. 8 og siger godmorgen til hinanden.

Du vil naturligvis blive tilbudt en grundig introduktion, og du får tilknyttet en mentor.

OK-Fonden Hospice Søndergård tilbyder desuden:

  • Sundhedsforsikring
  • Madordning hele døgnet til en favorabel pris 
  • Firmatilbud, blandt andet fitness, hotelkæder, zoo m.m.


Vores omgivelser

Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 boliger har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for beboerne og deres pårørende, og vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, og at alle skal føle sig velkomne.

Vi oplever, at musik skaber stor værdi, og vi har derfor ofte musikere på besøg. Husets harpeterapeut kommer desuden på besøg hver uge.

Foruden de 16 boliger på hospice har vi også tilknyttet et udekørende team, som leverer en specialiseret palliativ indsats til ca. 35 samtidige borgerforløb i eget hjem.


Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte hospicechef Kathrine Grundahl på mobil 24 69 85 85. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg, så du kan se huset.

Bemærk, at ansøgningsfristen den 15. oktober 2023 er vejledende, da vi holder samtaler løbende. 

Ansættelsesstart pr. 1. november 2023 eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

OK-Fonden, Tueholmen, 6, 2760 Måløv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://ok-fonden-v2.career.emply.com/ad/ok-fonden-hospice-sondergard-soger-sygeplejerske-til-blandede-vagter/1rvdra/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5904878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet