Lærer til Hedegårdsskolens gruppeordning for børn med autisme og ADHD

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Gruppeordningen på Hedegårdsskolen udvider, og du har nu en unik mulighed for at blive en del af en arbejdsplads med en masse dejlige elever og en rar og stærk personalegruppe, hvor der er plads og rum til spændende faglige og sociale opgaver i et tæt team- og forældresamarbejde.

Vi søger en matematik og idrætslærer til en udskolingsgruppe med 6 elever – både piger og drenge. Du bliver en del af et team, som i samarbejde skal skabe tryghed og et spændende, motiverende læringsmiljø for børnene. Eleverne har behov for specialpædagogisk bistand og en særlig tilrettelagt undervisning, som rækker ud over hvad almenskolen kan tilbyde. 

Gruppeordningen er tæt knyttet til almenskolen og vi skaber mulighed for, at vores børn kan spejle sig i det almene miljø og deltage i de almene fællesskaber, hvor det giver mening. 

Vores elever befinder sig som udgangspunkt kognitivt inden for normalområdet og har typisk udfordringer i forhold til social kontakt og interaktion/opmærksomhed og koncentration. Der er derfor behov for specialpædagogisk bistand og en særlig tilrettelagt undervisning, som rækker ud over hvad almenskolen kan tilbyde. 

Hverdagen er indrettet, så der er tid til samarbejde, fælles planlægning og sparring med psykologer og vejledere.

Hvem er vi
Hedegårdsskolen er en udviklingsorienteret skole med gode fysiske rammer, der giver mulighed for spændende pædagogik. Desuden er vi idrætsskole med vægt på krop og sundhed. Der er et rart miljø på skolen og der er fokus på et stærkt og udviklende læringsmiljø på alle niveauer.

Det får du hos os

  • Kompetente og engagerede kolleger
  • En spændende arbejdsplads, som vi udvikler sammen
  • Et godt arbejdsmiljø
  • En dedikeret ledelse
  • Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Dine kompetencer

Vi forventer

  • At du er læreruddannet og kan undervise i matematik og idræt
  • At du rigtig gerne vil elevgruppen og har kendskab til deres forudsætninger og kan se muligheder
  • At du er kreativ og har ideer
  • At du kan arbejde struktureret og kan arbejde med mål for elevernes læring og udvikling
  • At du er en stærk teamplayer, der gerne vil arbejde tæt i et team med forpligtigende aftaler og indsatser.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Pædagogisk leder Karina Wohlers på telefon 2120 1778. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 7. august 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Magleparken, 8, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/laerer-til-hedegardsskolens-gruppeordning-for-born-med-autisme-og-adhd/bl28yh/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875574

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet