IT sagsbehandlere til Forsvarets Cyberdivision

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for IT, og kunne du tænke dig at arbejde i en teknologidrevet og dynamisk virksomhed med opgaver inden for sagsbehandling og levering af nyt IT materiel?

Så er du måske vores nye medarbejder til kapacitetscenter for Klassificerede Systemer, hvor vi støtter brugere i hele verden med sikre og effektive IT løsninger.

Om os

Forsvaret er en af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver. Vi leverer den digitale infrastruktur, der gør at 19.000 brugere i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Beredskabsstyrelsen kan arbejde effektivt. Igennem dette arbejde administrerer vi kommunikationskanaler og logistiksystemer, der er afgørende for, at Forsvaret kan løse alt fra demografiskunderstøttende opgaver, til indsatser i forbindelse med Krig, forurening, katastrofer og redning.

Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verdenen. Til støtte for dette, stiller Forsvaret krav om en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet. Vi skal både være effektive og samtidig levere gode brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte.

Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Opbygningen af en solid IT organisation pågår lige nu, og du vil blive en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Cyberdivision, hvor du vil få militære og civile kollegaer.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitlig 37 timer, fleksibel arbejdstid og en unik arbejdsplads, hvor du med andre ord har tid til et liv ved siden af - uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer.

Cyberdivisionen er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Om stillingen

Vi søger selvstændige sagsbehandlere, der skal stå for håndtering af IT sager på det klassificerede område inden for Pc, terminaler, print, VTC, telefoni, TV/AV og indbygget udstyr.

Opgaveløsningen understøtter administrative såvel som operative brugere ved Forsvaret og statslige myndigheder – herhjemme og ude i verden.

Alt efter dine kompetencer og erfaring, vil du få udpeget et primært ansvarsområde for anskaffelse, drift og bortskaffelse af IT udstyr, samt sikre at produktvalg understøtter de seneste krav til sikkerhed og funktionalitet.

Du vil indgå i et stærkt team af erfarne specialister og sagsbehandlere, der arbejder med henholdsvis et materiel- og logistisk fokus eller et system- og teknologifokus.

Sektionen består af både civile og militære medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Omgangstonen er fri og uformel, hvor der bliver lagt vægt på godt sammenhold og god humor.
Vi er i vækst, så du kan forvente tilgang af flere kollegaer i den kommende periode.

Stillingen giver også plads til personlig vækst, hvor du, afhængig af din profil og ønsker, løbende vil blive tilbudt uddannelse og mulighed for mere ansvar og indflydelse.

Vi klæder dig på kompetencemæssigt og efter behov, og vi støtter din kontinuerlige udvikling og succes i jobbet.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk eller logistisk baggrund, og at du brænder for at levere de helt rigtige produkter og services til kunden.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men dine kompetencer er.

Dertil forventes, at du har en ansvarsfuld tilgang til IT- og cybersikkerhed, der afspejler sig i din opgaveløsning.

Det er ikke et krav, men det er en fordel hvis du har kendskab til elektronisk udstråling.
Det er ej heller et krav, men en fordel, hvis du kendskab til SAP lagerstyrings- (MM) eller konfigurationsstyrings (PM) moduler.

Du er en holdspiller, og du trives med et godt samarbejde og koordinering i opgaveløsningen.

Vi har afdelinger forskellige steder i landet, så det vil derfor være muligt at arbejde i Hvidovre, Ballerup eller Karup – afhængigt af, hvor i landet du bor.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du:

- Kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIG/NATO SECRET.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på et højt teknisk niveau.

Har ovenstående fanget din interesse, ser vi meget frem til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Stilling er i opslag civilt som militært.

Stillingen er bl.a. i opslag som en seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte chef for kapacitetscentret Joachim Hannesbo på telefon 2489 5432.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178 eller HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange 3266 5818.

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2023.
Vi holder løbende samtaler i Ballerup og forventer ansættelser hurtigst muligt.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Stillingerne er til besættelse fra den 1. juli 2023 eller snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
Cyberdivisionen, ved FMI, er etableret for at skabe én samlet it-organisation, som har de bedste muligheder for at drive og udvikle it til hele Forsvarsministeriets område.
De tre vigtigste opgaver for Cyberdivisionen her og nu er dels at sikre en stabil og effektiv it-drift og -support for koncernens mere end 20.000 ansatte. Dels at understøtte udvikling og styring af it og digitalisering i koncernen. Og dels endelig og ikke mindst at styrke cyberforsvaret og koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Læs gerne nærmere om os og besøg www.fmn.dk og www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183709&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848617

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet