BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et godt indblik i frivillighed og fingeren på pulsen i forhold til hvad der rører sig på området? Er du en dreven brobygger og forstår den kommunale praksis, og vil du være med til at understøtte og medvirke til at videreudvikle frivilligheds- og foreningsområdet i Ballerup Kommune – særligt med fokus på de sociale frivillige foreninger? Så er det dig vi har brug for som vores nye frivillig- og foreningskonsulent.
Dine vigtigste opgaver
I Ballerup Kommune er det en del af vores DNA at være tæt på de frivillige og vores foreningsliv. Det betyder, at du som frivillig- og foreningskonsulent har en varieret hverdag og kommer til at løfte både udviklings- og driftsopgaver.
Du har blandt andet følgende opgaver/kasketter:
- Konsulent og sekretær for Frivillighedsrådet
- Sagsbehandler af Paragraf 18-ansøgninger
- Projektleder for udarbejdelse af handleplaner for Ballerup Kommunes frivillighedspolitik
- Ansvarlig for implementering af handleplaner for Ballerup Kommunes frivillighedspolitik
- Facilitator for netværksgruppen af medarbejdere, der arbejder med frivillighed
- Tovholder for Sommerferieaktiviteter, der skabes sammen med foreningerne
- Ansvarlig for aftenskoler (tilskud, godkendelse og beretning)
- Tovholderfunktion for foreningskurser/inspirationsarrangementer mv.
- Ansvarlig for uddeling af frivillighedsbuketten.
Dine kompetencer
Som frivillig- og foreningskonsulent forventer vi, at du:
- Har erfaring med samskabelse og brænder for at samarbejde med og understøtte frivillige og foreninger
- Har et fagligt indblik i frivillighedsområdet herunder et kendskab til de nyeste tendenser
- Har kendskab til og fornemmelse for samspillet mellem kommune og det frivillige foreningsliv
- Forstår at samarbejde med og være i dialog med frivillige samt at rådgive kolleger, der arbejder med frivillige
- Har erfaring med administration, kendskab til kommunale sagsgange samt projekt- og proceslederrollen
- Er en stærk netværker, der evner at se på tværs af den kommunale organisation og har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Det får du hos os
I Ballerup Kommune er vi kendt for et stort, mangfoldigt og stærkt foreningsliv og der er et stort politisk fokus på det frivillige område.
Vi tilbyder blandt andet
- En dynamisk, spændende arbejdsplads med engagerede kolleger, ”højt til loftet” og plads til et godt grin
- Et selvstændigt, spændende og afvekslende job med stor indflydelse på arbejdsdagen
- Inspirerende samarbejdspartnere samt gode samarbejdsnetværk
- Muligheder for kurser og uddannelse
- En arbejdsplads tæt på København, nær S-tog og med god mulighed for at parkere.
Hvem er vi
Du bliver en del af Kultur og Fritid i Center for Skoler, Institutioner og Kultur, hvor arbejdet med foreninger, fritid og kultur er forankret. Vi er en lille, ambitiøs og homogen enhed. Her er mulighed for at udfolde sig, plads til ideer og til at afsøge muligheder. Vi har en stærk fællesskabsfølelse og er opmærksomme på hinanden og vi hjælper hinanden, når der er behov for at løfte i flok.
Derudover vil du komme til at samarbejde med vores dygtige kolleger i andre af kommunens fagcentre.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Kultur- og fritidschef Morten Rus Hatorp frem til 10. juli og igen i perioden 3. til 11. august på telefon 2069 1215.
Foreningskonsulent Gry Britt Andersen frem til 21. juli på tlf. 2913 7735.
Idrætskonsulent Lise Østergaard Pedersen fra den 31. juli til 11. august på tlf. 2069 1361.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelse og løn
Stillingen forventes besat den 1. oktober 2023. Vi forventer, at holde 1. samtaler den 17. august 2023 i tidsrummet kl. 14.00–17.00 og 2. samtaler den 24. august 2023 i tidsrummet kl. 8.30–11.30.
Ansøgningsfrist: 10. august 2023
Stillingen er på 37 timer om ugen. Da arbejdsopgaven indebærer kontakt til frivillige, må arbejde uden for almindelig arbejdstid forventes.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/frivillig-og-foreningskonsulent-til-ballerup-kommune/yt8kzw/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858696