BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
DBC Digital søger erfaren Javaudvikler
Vil du være en del af en fremsynet virksomhed, der arbejder for fri og lige adgang til kultur, information og viden? Trives du med at bruge og udvikle Open Source-software?
På DBC Digital videreudvikler vi de danske bibliotekers fælles IT infrastruktur. Vi arbejder især med bibliografiske data, adgangsstyring og -rettigheder, udveksling af data og brugergrænseflader. Vi udvikler Open Source-løsninger med fokus på nytænkning bl.a. gennem machine learning, innovationsdage, kurser og konferencedeltagelse.
Vi er organiseret i tværfaglige og selvledende Scrum Teams, og har over ti års erfaring med agil udvikling og organisering.
Om jobbetDu kommer til at indgå i et Scrum Team, hvor dine opgaver primært vil handle om udvikling og vedligehold på backendsystemer på Java EE platformen. Afhængig af din interesse og lyst, vil der desuden lejlighedsvist være mulighed for at deltage i NextJS brugergrænsefladeudvikling i teamet.
Vores udviklings- og driftsmiljø er hovedsageligt baseret på Linux. Vi benytter Continuous Integration og GitOps. Automatiske tests er en hjørnesten i alt, hvad vi udvikler. Vi har eget datacenter og en driftsarkitektur baseret på Docker og Kubernetes. Alle Scrum Teams har selv ansvaret for drift af teamets applikationer, herunder opsætning af byggejobs og deploylinjer. Jobbet indebærer derfor også et medansvar for teamets applikationsdrift, både i form af opsætning og den løbende forbedring.
Vi er agile og arbejder i et godt fagligt miljø med tætte tværfaglige relationer mellem it-udviklere og biblioteksfaglige eksperter. Vi lægger vægt på et godt og stærkt samarbejde både internt i de enkelte teams, mellem teams og på tværs af virksomhedens afdelinger. Vi har som ambition at have så enkle og lette processer som muligt og give alle udviklere ro til at levere i hverdagen.
Om digDu har en relevant uddannelse eller baggrund og har givetvis en del erfaring med Java, evt. C#, til backendsystemer. Du kan lide at lave logisk og overskuelig kode selv for komplekse udfordringer. Har du også erfaring med Java EE og kendskab til design og drift af distribuerede systemer, vil det være et plus. Du har både interesse i at udvikle og vedligeholde applikationer skrevet i Java EE samt en vis interesse i at opsætte og forbedre applikationsdriften for de systemer du er med til at udvikle og som teamet har ansvar for.
Som person er du analytisk, initiativrig, nysgerrig, social og selvstændig. Du trives med at lære nyt, at eksperimentere og at give og modtage feedback til/fra dine kollegaer. Du holder af at arbejde sammen med dine kolleger, og du ser styrken i at kunne benytte jeres forskellige faglige viden og indsigt til at udvikle de bedst mulige løsninger. Du er klar til at give en hånd med, også uden for dit kerneområde, hvis teamet skal nå sine mål.
Undervejs i dine opgaver, har du lyst til og mod på at dele dine tanker og dine halve løsninger med dine dygtige kollegaer i teamet, for derved at inddrage og blive inddraget i teamets samlede opgaver undervejs i opgaveløsningerne. Du er i stand til og har gå-på-mod i forhold til at sætte dig ind i en umiddelbart kompliceret opgave og du giver & tager gerne imod hjælp undervejs.
Du har lyst til at være del af et agilt og stærkt fagligt miljø, hvor du har et tæt samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund, både i dit eget team og fra resten af virksomheden. Du er åben over for at forstå problemstillinger fra det biblioteksfaglige område i den grad, det kræves, for at kunne løse dine opgaver.
Du kan lide at tænke højt og arbejde som en del af en gruppe ved en tavle og er samtidig i stand til at samle trådene når det er nødvendigt.
AnsættelsesforholdVores ansættelses- og arbejdsvilkår indeholder en arbejdstid på 37 timer inkl. frokost, flextidsordning, konkurrencedygtig pensionsordning, fem ugers ferie + fem feriefridage, kantineordning samt mulighed for at dyrke motion i arbejdstiden (30 min/uge med løn) i vores motionsrum. Vi værner om vores gode work-life balance og lægger vægt på muligheden for f.eks. at kunne arbejde hjemme 2 dage om ugen.
Arbejdsstedet er Ballerup med fri parkering hvis du er i bil, samt adgang til ladestandere til pluginbiler. Vi ligger tre minutters gang fra Malmparken station, der er gode busforbindelser og mulighed for bad og omklædning, hvis du fx ankommer på cykel.
Vi prioriterer og giver plads til videreuddannelse og konferencedeltagelse og opfordrer til, at medarbejderne orienterer sig i faglige netværk uden for virksomheden.
Ansættelsen vil ske i henhold til indgåede overenskomster på DBC, der tager hensyn til faglige kvalifikationer.
Om DBC DigitalDBC Digital er en moderne data- og it-virksomhed, der producerer metadata til de danske biblioteker og udvikler og driver bibliotekernes fælles infrastruktur. Du kender os måske fra Bibliotek.dk, Filmstriben.dk, Faktalink.dk, Forfatterweb.dk eller Læsekompasset.dk.
Vores virksomhedskultur lægger vægt på trivsel, tolerance og social ansvarlighed. Vi arbejder aktivt for at skabe et arbejdsmiljø præget af åbenhed, godt humør og gensidig forståelse, som vi ser som grundlaget for kreativitet og produktivitet. Vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Se mere om DBC Digital A/S på vores hjemmeside www.dbc.dk, på opensource.dbc.dk og ikke mindst på github.com/DBCDK.
Har du brug for flere oplysninger? Kontakt teamchef Mads Bondo Dydensborg, tlf. 29 84 00 42, mabd@dbc.dk eller personalekontoret@dbc.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DBC DIGITAL A/S, Tempovej 7-11, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://dbc.career.emply.com/ad/erfaren-javaudvikler-til-dbc-digital/odttal/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880628