Er du frisk på nye udfordringer i et ambulatorium med et spændende speciale, så er det præcis dig, vi søger til vores traume ambulatorie

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske til fast stilling i Afdeling for Led- og knoglekirurgi, Klinik 1, i Skadeklinikken, Herlev Hospital, 37 timer ugentligt fra 1. august 2023 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat med en sygeplejerske der brænder for den ortopædkirurgiske sygepleje, og som synes at det, at arbejde med patienter, er det "mest fede". Du må gerne have ortopædkirurgisk erfaring, erfaring med korttidskontakt til patienterne, erfaring fra operationsgang eller skadestue erfaring, men det er ingen betingelse. Det vigtigste er, at dit omdrejningspunkt er sygeplejen, at du har lyst til at yde sygepleje, og er fagligt velfunderet. Vi vægter at patienterne føler sig både set, hørt og fulgt helt til dørs inden de forlader klinikken.

Du er den rette ansøger, hvis du som person har evnen til både at arbejde selvstændigt, til at samarbejde og skabe relationer til patienter og personale. Du skal være imødekommende, opsøgende, hjælpsom og nysgerrig, også når du er in between de planlagte arbejdsopgaver. Du skal desuden være mødestabil, da vi er et lille ambulatorium.

Vi er en afdeling med fokus på det tæt tværfaglige samarbejde imellem sygeplejersker, læger, sekretærer samt fysioterapeuter og ergoterapeuter. Vi behandler mellem 200- 250 patienter om ugen i alle aldersgrupper – med alle akutte skader i bevægeapparatet.

Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, på introduktion af nye medarbejdere og vi har et kompetenceprogram, som vi benytter i forbindelse med MUS-samtaler.

Du bliver beriget med nogle kollegaer med stor faglig stolthed, som brænder for specialet.

Som sygeplejerske hos os kommer du til at arbejde meget selvstændigt med:

  • Sygeplejeambulatorium; med bl.a. om bandagering/seponering af gips og div. ortoser, sutur seponering og mindre sårskift
  • Sygeplejevejledning ved telefonkonsultation
  • Information til operationspatienten
  • Dokumentation af sygeplejeopgaver i Sundhedsplatformen
  • Bistå lægen i vores behandlerambulatorie
  • Ad hoc-opgaver
Sygeplejerskerne i klinikken har medbestemmelse for egen arbejdstilrettelæggelse. Du får indflydelse på din egen vagtplan.

Du kommer til at deltage i et introduktions- og oplæringsprogram, som vi tilpasser efter dine kvalifikationer

Om Afdelingen: På afdelingen for Led- og knoglekirurgi, Herlev og Gentofte hospital, får du 350 kollegaer fordelt på 2 matrikler. Afdelingen har hovedfunktion indenfor traumetologi, infektions- og idrætskirurgi, regionsfunktion indenfor fod, ankel- og alloplastikkirurgi og højt specialiseret funktion indenfor skulder/albue og håndkirurgi. Den akutte behandling varetages primært på Herlev Hospital, mens den elektive behandling foregår på Gentofte hospital.

I afdeling for Led- og Knoglekirurgi arbejder vi efter hospitalets ambition "Godt behandlet".



Ansøgningsfrist den 26. juni. Stillingerne ønskes besat fra den 1. august 2023 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt tilknyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge. Du har mulighed for at få indflydelse på, hvornår du ønsker dine vagter, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ansøgningen stiles til oversygeplejerske Anne Madsen. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Anne på 38684679 eller direkte på 38689471.

Samtaler afholdes løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250155&DepartmentId=18490&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet