BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
CD Automation søger lige nu servicemontører med interesse for at lave flot installationsarbejde hos vores faste forsyningskunder indenfor vand- og spildevand i Københavnsområdet.
De kunder du vil arbejde hos, er HOFOR, Novafos og de øvrige forsyningsselskaber rundt om hovedstadsområdet, som vi hjælper med totalløsninger inden for automation og installationsopgaver af teknisk karakter. Derudover er der talrige mindre montage- og installationsopgaver som udføres ad hoc i tæt dialog og samarbejde med vores kunder.
Frihed, ansvar og godt kollegaskab
Som servicemontør hos os får du et job med en høj grad af selvstændighed, og masser af rygstøtte fra dit bagland på kontoret. Du får frihed til at planlægge dine egne opgaver hos vores faste kunder, og vil både komme til at arbejde med små og større projekter.
”Selvom vi ikke er den største installatør i branchen, så er vi med ude på nogle utroligt spændende lokationer. Når vi bliver kaldt til en opgave, er vi der som specialisterne, der kan projektere og udføre en teknisk krævende opgave, og som altid leverer den høje kvalitet, de forventer”, fortæller direktør, Morten Ander.
Om du er uddannet elektriker, industritekniker eller noget tredje, er ikke afgørende
Hvis du er er knivskarp til automationsteknik i forskellige industrielle miljøer, er det fantastisk. Hvis ikke, er det også helt OK: Vi er nemlig ret gode til at lære fra os, og sender dig aldrig ud på en opgave, du ikke føler dig klædt på til at kunne løse. Spørg bare vores nuværende teknikere, eller en af de mange dygtige medaljelærlinge, vi har udlært.
Det vigtigste er, at du har en god el-teknisk forståelse, går op i at levere godt håndværk og er villig til at lære.
Derudover drømmer vi om en kollega, som:
- Er elfagligt uddannet og har en bred el-teknisk forståelse (lige dette er faktisk mere et krav, end bare en drøm)
- Har et højt kvalitetsniveau og en stor, faglig stolthed i sin opgaveløsning
- Er god til at yde service og kan føre en løsningsorienteret dialog med vores kunder
”Vi er ikke bange for at give dig ansvar, men kaster dig aldrig ud i noget, du ikke er parat til. I begyndelsen kommer du ud sammen med dine erfarne kollegaer, hvor du har en fantastisk mulighed for at lære fra nogle af branchens dygtigste teknikere”, forklarer Morten.
Vi kan tilbyde dig
- En hverdag med en stor variation af spændende opgaver i mange forskellige industrielle miljøer
- Høj grad af selvstændighed og frihed til selv at planlægge dine opgaver
- Arbejde i en virksomhed, som vægter godt arbejdsmiljø og kollegialt sammenhold højt
- Dygtige kollegaer, der bliver dine sparringspartnere i hverdagen
- Projektledere, der støtter dig i løsningen af dine opgaver, når du er i tvivl
- Løbende efteruddannelse og mulighed for stærk faglig og personlig udvikling
- God løn efter kvalifikationer samt servicevogn
- En afslappet omgangstone med humor og gensidig respekt i centrum
Er du klar til at søge, eller vil du gerne vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen – eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal være vores nye kollega? Så kan du ringe til direktør Morten Ander på 28884810.
Er jobbet lige noget for dig, så ansøg nemt og hurtigt via knappen nedenfor.
Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at kontakte os allerede i dag.
Tiltrædelse: snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TALENTO ApS, Høsterkøb Byvej, 2970 Hørsholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://applicant.hitalento.com/position/70b2f1dd-ec4e-4e49-ba91-eefa6019fb29?cpid=794
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5888552