BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Engageret og kvalitetsbevidst bioanalytiker søges til forskningslaboratorium
Har du lyst til at arbejde i et velfungerende team i Forskningslaboratoriet ved Afdelingen for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev Hospital, så er det lige dig vi leder efter.
Jobbet
Da en af vores dygtige bioanalytiker har besluttet at videreuddanne sig, søger vi en dygtig og erfaren bioanalytiker til vort forskningslaboratorium, som samtidigt har interesse i steril-/renrums-laboratoriearbejde.
Kvalifikationer
Du har erfaring fra (eller interesse for) celledyrkningsarbejde. Ideelt set har du kendskab til, og synes om at arbejde ud fra GLP/GCP-regulativerne. Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret, men du er i det daglige arbejde samtidigt kollegialt indstillet. Du har ordenssans og trives med, at der stilles krav til dokumentation og kontrol i et kvalitetsmiljø, som vi allerede har oparbejdet.
Vi forventer, at du har erfaring og kendskab til molekylærbiologiske teknikker, herunder RNA- og DNA-proteinoprensning, qPCR samt Western Blot.
Øvrige kvalifikationer som efterspørges, er kendskab til:
- ELISA
- Styring af IBD-biobank
- Blodprøvetagning i forbindelse med kliniske lægemiddelafprøvninger, samt tapning af patienter med hæmokromatose.
Arbejdsopgaver
I forskningslaboratoriet arbejdes der med bredt spektrum af problemstillinger inden for inflammatorisk tarmsygdom og det kirurgiske stress-respons. Arbejdsopgaverne omfatter eksperimentel og klinisk inflammationsforskning – herunder oprensning af humant colonepitel fra operationsresektater/colonbiopsier samt dyrkning af epitel – og immuncellelinjer. Laboratoriet råder således over faciliteter til isolering og dyrkning af tarmepitelceller (organoider), RNA-oprensning, samt apparatur til forskellige molekylær-genetiske procedurer, herunder real-time PCR, Western Blot, ELISA og Multiplex-teknikker. Desuden er laboratoriet involveret i forskellige kliniske multicenterprojekter med blodprøvetagninger i forbindelse med kliniske afprøvninger af nye lægemidler, som skal sendes til centrallaboratorier i udlandet - samt i begrænset omfang blodprøvetagninger i afdelingens ambulatorium (hæmokromatosepatienter).
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og ansvarsfuldt arbejde.
- Tæt samarbejde med afdelingens personale og forskere, som omfatter sygeplejersker, skolarstipendiater, specialestuderende, ph.d.-studerende, postdocs, speciallæger samt internationale samarbejdspartnere.
- Et rart arbejdsmiljø med en god tone og venlige kolleger.
Vi forventer, at du
- Er uddannet bioanalytiker
- Har erfaring i blodprøvetagning - samt patientkontakt i øvrigt
- Har kendskab til Excel-regneark og IT på brugerniveau
- Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
- Er fleksibel og ansvarsbevidst
- Har sans for orden og systematik
- Behersker engelsk såvel mundtligt og skriftligt
Vi ser frem til at modtage din skriftlige ansøgning. Du kan søge stillingen via jobportalen Ansøgningen vil blive behandlet fortroligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig til besættelse fredag den 1. september 2023 - med fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Mina Hossiniyon på tlf. 38 68 34 18.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. juli. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 30.
Invitation til samtale vil ske via jobportalen eller pr. telefon.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og kopi af autorisationsbevis eller kode fremsendes online.
Om Forskningslaboratoriet:
Forskningslaboratoriet består aktuelt af 4 bioanalytikere og 5 forskere. I laboratoriet er fokus fortrinsvist på inflammatoriske mekanismer relateret til inflammatorisk tarmsygdom (idet afdelingen er et regionalt center herfor) samt det kirurgiske stress-respons.
Læs nærmere om Afdelingen for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev og Gentofte Hospital: www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/gastroenheden
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250149&DepartmentId=18466&MediaId=4720&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858302