Dansklærer til Måløvhøj Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og vær med til at forme en af vores fantastiske 1. klasser på Måløvhøj Skole, afdeling Måløv. 

Er du en dansklærer med høje forventninger til alle elevers læring? Kan du undervise motiverende og engageret i dine linjefag? Og er du en velfunderet og stærk didaktiker, der tør lægge ekspertrollen til side og indgå i co-teaching-forløb med kolleger, hvor I i fællesskab finder vejen til motiverende læringsfællesskaber med fokus på alle elevers deltagelse?

Dine vigtigste opgaver
Da vores nuværende dansklærer i en af vores 1. klasser på afdeling Måløv går på pension, søger vi en dygtig dansklærer til at overtage for hende. Du kommer til at varetage klasselærerfunktionen sammen med matematiklæreren i klassen, og du vil være en vigtig sparringspartner ind i et friskt og udviklingsorienteret årgangsteamet og for resten af dine kollegaer på skolen.

Ud over dansk vil du i indeværende skoleår skulle varetage engelsk, natur/teknologi, billedkunst og kristendom på 1. årgang.  

I indskolingen arbejder lærere og pædagoger målrettet med at skabe et lærerigt, trygt og sjovt skole/BFO-tilbud med fokus inkluderende fællesskaber. I den forbindelse har vi i de sidste par år eksperimenteret med fagdage, der giver mulighed for mere fordybelse i enkelte fag samt på tværs af fag. 

Dine kompetencer 

  • Skabe udviklende læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Skabe virkelyst og trivsel gennem tydelig klasseledelse 
  • Udstråle empati og glæde ved samværet med skolens elever 
  • Arbejde anerkendende og inkluderende
  • Motivere og engagere eleverne
  • Sætte din faglige viden om dit fag og læring i spil gennem sparring, vejledning og co-teaching. 
     

Det får du hos os 

  • Et spændende, udfordrende og kreativt undervisningsmiljø med udviklingsmuligheder
  • En skole, der vægter fagligheden højt 
  • Faglig kvalificering
  • En aktiv rolle i udviklingen af skolen
  • Et engageret og dygtigt vejlederkorps i skolens PLC
  • Inspirerende fysiske rammer i grønne omgivelser
  • Engagerede kolleger 
  • Personligt og kollektivt handle- og råderum 
  • En skole, der vægter kollegialt samvær 
  • Elever, der kan lide deres skole 
  • En skole, der har en positiv og aktiv forældregruppe og en skolebestyrelse med positivt engagement og opbakning 
  • Ledelse tæt på elevernes læring.

Hvem er vi
Måløvhøj Skole er en skole med fokus på udvikling – både i de enkelte afdelinger og på tværs gennem vores Pædagogiske Læringscenter (PLC). Vi arbejder med at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst, og har stort fokus på udvikling af positive læringsmiljøer med deltagelsesmuligheder for alle elever. 

Vi har et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen, og vi forventer, at du i lighed med resten af medarbejdergruppen, er meget engageret og involveret i videreudviklingen af dette. Du skal have en klar holdning til pædagogik, og vi glæder os til dit input i pædagogiske drøftelser, hvor vi sammen finder vejen til gavn for elevernes læring.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Ida Kasbani på telefon 2087 2304.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2023.

Vi forventer, at holde samtaler den 26. oktober 2023 fra kl. 16:30.

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Kratvej, 14, 2760 Måløv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922168

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet