Café ansvarlig pædagog til et Ungemiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med unge, deres kultur og til tider udfordrende adfærd. Får du energi af at gøre en forskel for en enkelt eller en gruppe af unge, og sætter du en ære i dette pædagogiske arbejde.  Så kan dette være en perfekt stilling til dig. 

Vi tilbyder en sjælden stilling ind i et ungemiljø 35 timer ugentligt med fokus på caféen, klubbens hjerte, som du sammen med os skal videreudvikle.

Du skal som vores nye kollega være med til at udvikle ungemiljøet i vores ungdomsklub. Vi har fokus på vores roller i et miljø, hvor unge kan komme for at være sammen med deres venner i stedet for f.eks. at hænge ud på gaden. Vi tilbyder dem et sted at være i deres fritid, dvs. et sted, hvor de kan være sammen, slappe af og hænge ud efter skole eller hele aftenen. 

Vi søger en energisk og fleksibel kollega, der brænder for at arbejde med de unges mangfoldige behov. Én som forstår og prioriterer relations arbejdet og også formår det med de ikke-voksensøgende unge. 

Tre unge udtaler: 
Men det er jo fedt, at der er en café, for når vi sådan har været i skole, er vi jo altid sultne.
Ja, også kan vi komme lige efter… Bare sidde sammen rundt om bordet, spise og snakke -Det er hyggeligt.
For i stedet for at gå lige hjem, så går man lige forbi klubben og får noget at spise og hænger lidt ud med vennerne.

Dine vigtigste opgaver

  • At have ansvar for den daglige drift af vores café, hvilket bl.a. indebærer lave madplan, lave eftermiddagsmaden, og stå for indkøb. 
  • At have en anerkendende tilgang til de udfordringer dagligdagen byder 
  • At have ambitioner på de unges vegne og guide og støtte dem som individer og i grupper
  • At deltage i arrangementer så som kolonier, overnatninger, ture mv.  

Dine kompetencer 

  • Du kan og har lyst til at lave mad
  • Du mestrer at danne og udvikle relationer til unge mennesker 
  • Du har erfaring med at arbejde med gruppedynamikker, og kan derfor agere bindeled mellem ungegrupper
  • Du er robust, kan træde i karakter og samtidig have det sjovt med de unge
  • Du har lyst til at inddrage de unge i forhold til udviklingen af caféen. 

Det får du hos os
Du får mulighed for at være med til at udvikle og sætte dit præg på klubben, da du vil blive en del af et arbejdsmiljø, hvor muligheder frem for begrænsninger prioriteres, så længe de unges trivsel og udvikling er i fokus. 

Du får mulighed for at arbejde i en mindre personalegruppe. Du vil opleve at sparring, samarbejde, loyalitet, frihed, udvikling, åben kommunikation og ejerskab bliver vægtet højt. Du vil opleve kolleger, der brænder for deres job og de unge. 

Du får lov til at blive en del af et sprudlende ungemiljø i udvikling, som du har mulighed for at påvirke, således vi fortsat udvikler os i retning af at skabe det bedste fritidstilbud for unge i Måløv.   

Dine timerne vil være fordelt på 4-5 arbejdsdage, med 2 aftener ugentligt.
Du vil have timer til indkøb, madlavning og diverse møder, som du selv kan være med til at planlægge. Derudover er der skemalagt timer i vores åbningstid til det spændende pædagogiske arbejde.

Hvem er vi
Måløv Ungdomsklub er en klub for unge fra 7. klasse til og med 18 år. Stedet hvor man kan være sammen med sine venner, eller som vi selv definerer os ”Det forstørrede ungdomsværelse”. Stedet, hvor man ikke behøver præstere konstant men et sted, hvor det er ok bare at være.

Vi er stolte af at favne bredt i forhold til unge, der benytter vores tilbud. Tilbuddet bliver benyttet af unge, der er fokuseret på computere, pigegrupper med tilhørende pigegruppeudfordringer, unge der elsker at røre sig og spille bold, unge der hænger på gaden, når klubben ikke er åben, mv. 

Vi tilbyder dem et sted at være i deres fritid, dvs. et sted de kan være sammen med deres venner, slappe af og hænge ud efter skole, før de skal videre eller hænge ud hele aften. De kan hver dag få et eftermiddagsmåltid, og om aften kan de vælge at deltage i det fælles pædagogisk aftensmåltid. 

Vi arbejder som personale selvstændigt men prioriterer, værdsætter og udnytter samtidig dynamikken og forskelligheden i personalegruppen for således at spille hinanden gode. Vi vil skabe et godt miljø med et helhedsorienteret fokus på de unge, deres trivsel og udvikling.

I din ansøgning vil vi bl.a. gerne læse konkrete eksempler på  

  • Hvordan du bruger din faglighed ind i cafémiljøet i klubben
  • Hvordan du præcis vil medvirke til, at vores ungemiljø besøges af et bredt udsnit af Måløvs unge i alderen 13-18 år
  • Hvordan du bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vil du vide mere 
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Tanja Villestoft på telefon 4477 3641, hvor der også er mulighed for at aftale et besøg i klubben.
Måløv Ungdomsklub, Måløv Hovedgade 50, 2760 Måløv, 

Du kan læse om os på klubber.ballerup.dk/maaloev-ungdomsklub

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juni 2024, eller den dato vi bliver enige om sammen.

Vi forventer at holde samtaler den 17. april, om formiddagen. 

 Ansøgningsfrist: 10. april 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om  lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Måløv Hovedgade, 50, 2760 Måløv

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012793

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet