Arrangementsudvikler til Bibliografen - Projektstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at forme fremtidens arrangementer og skabe gode oplevelser i et spændende film- og bibliotekstilbud? Gladsaxe Bibliotekerne søger en arrangementsudvikler til Bibliografen, der har erfaring med udvikling af nye formater, koncepter og arrangementer og kan se muligheder i krydsfeltet mellem biograf, kultur og bibliotek.

Vi har brug for en kollega der:

  • Har erfaring med konceptudvikling og planlægning af kulturarrangementer såvel koordinering, udvikling, afvikling og opfølgning
  • Er handlekraftig og trives i et anderledes kulturtilbud, og som klar til at tage fat fra day one
  • Er struktureret, analytisk og god til at koordinere mange forskelligartede aktiviteter
  • Er en stærk kommunikator, der kan omsætte idéer til handling og føre dem ud i livet
  • Brænder for kultur og har fingeren på pulsen ifht. tendenser, der kan supplere den gode biografoplevelse
  • Er god til at skabe relationer og måske allerede har et godt netværk indenfor kultur og erhverv
  • Har kommerciel erfaring med større og mindre events, markedsføring og PR og gerne kendskab til Biografmarkedet i Danmark
  • Kan se udviklingsmuligheder i kombinationen af det kommercielle og det ikke-kommercielle kulturtilbud

Opgaverne indebærer:
  • Udvikling af nye arrangementer og konceptualisering af tiltag med afsæt i film, kultur og bibliotek - og gennem disse skabe oplevelser, der tiltrækker nye målgrupper og segmenter
  • Gribe tendenser og oversætte dem til arrangementer og koncepter, der er attraktive for publikum
  • Eksperimentere med arrangementstyper, udvikle koncepter og partnerskaber, der lægger ekstra lag på oplevelsen og afdækker det kommercielle potentiale
  • Markedsføring, segmentering og PR, så vores arrangementer kommer ud over rampen
  • Analyse, dokumentation og opfølgning, så vi kan bruge de nye erfaringer til at udvikle vores tilbud

Det praktiske
Stillingen er en projektstilling på 27 timer om ugen i 12 måneder fra ansættelse. Der må påregnes aften/weekendarbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer.
Tiltrædelse snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Bibliografen er Gladsaxe Kommunes biograf- og bibliotekstilbud og en del af Gladsaxe Bibliotekerne, som består af Hovedbiblioteket, tre filialer, et kulturhus og en biograf med bibliotek. Vi er organiseret i tværfaglige afdelinger i de fem huse, og derudover arbejder vi i tværgående teams med ekstern kommunikation, arrangementer, logistik og læring for børn og unge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Bibliografen Kristina Bolmgreen på telefon 24 61 03 16.

Frist
Send din ansøgning via stillingsopslaget på www.gladsaxe.dk senest 13. august 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (27-27 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Bagsværd Hovedgade 116, 2880 Bagsværd

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1449&ERId=83795

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet