BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Akutberedskabet i Region Hovedstaden søger nye gode kolleger til vores ambulancetjeneste. Så læs endelig videre, hvis du er ambulanceuddannet og overvejer at arbejde i Region Hovedstaden.
Vi lægger i driften af ambulancetjeneste stor vægt på hensynet til den enkelte medarbejder, da vi er overbeviste om at det smitter af i mødet med borgerne.
Planlægningen af arbejdstiden ligger erfaringsmæssigt meget højt på prioriteringslisten når det kommer til trivsel blandt ambulancepersonalet.
Vi kan derfor tilbyde flere forskellige vagtplanlægningsløsninger for dig, som skulle være interesseret i at køre ambulance i Akutberedskabet.
1. Fast hold på modificeret DN-rul. Vi har i øjeblikket ledige pladser på basen i Hvidovre
Modificeret DN
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Uge 1
D
N
N
N
Uge 2
D
N
Uge 3
D
N
Uge 4
N
D
D
D
Uge 5
D
N
2. Fast hold på modificeret DDN-rul i Taastrup, hvor vi i øjeblikket har ledige pladser. Har du en makker du gerne vil have med, kan vi tilbyde et ledigt tomandshold på Taastrup.
Tåstruprul
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Uge 1
D
N
N
Uge 2
D
N
Uge 3
D
D
N
Uge 4
D
N
Uge 5
D
N
D
D
Uge 6
N
Uge 7
D
D
D
D
Uge 8
D
D
3. Flexplanlagt. Her kender du dine vagter 4-8 uger ud i fremtiden. Du har som udgangspunkt fri hver anden weekend og du har en ugentlig vetodag, hvor du ikke bliver vagtsat. Denne måde at blive vagtplanlagt giver en meget høj grad af fleksibilitet og vælges af dem, som har behov for at planlægge arbejdet rundt om private aftaler.
Du kan klikke på linket for at se en samlet oversigt over de tilbudte vagtformer Vagtrul
Fælles for ovenstående måder at blive planlagt på er, at vi har et meget tilgængeligt og fleksibelt vagtplanlægningsteam, som er på basen i Hvidovre på alle hverdage og som er behjælpelige med at tilrette din vagtplan. Vores tilgang er altid at søge løsninger, som hænger sammen med ambulancepersonalets privatliv.
Du vil i Akutberedskabet også få rig mulighed for at få faglige variationer i din hverdag, hvis du skulle ønske det. Vores PHV/Akutbiler i Ballerup, Hvidovre, Skibby og Dragør, som bemandes med paramedicinere, giver mulighed for at tage selvstændige beslutninger med rygdækning fra ledelse og den delegerende læge. Vi tilskynder vores ambulancepersonale til at bruge den almindelige sunde fornuft og altid søge den gode løsning for borgeren. Kan du se dig selv i det, kunne funktionen på PHV måske være noget for dig.
Kører du PHV, vil det være en mulighed at blive en del af funktionen på vores vagtcentral som PHV-koordinator. Denne stilling vil udfordre din faglighed og kompetencer, ligesom den vil give en høj grad af afveksling. På sigt vil der være mulighed for at deltage i én eller flere af vores andre spændende funktioner, som fx Sociolance, Babylance eller Psykiatrisk udrykningstjeneste. Herudover vil der ligeledes på sigt, være mulighed for at fungere som lægeassistent eller sundhedsfaglig visitator.
At være ansat i Akutberedskabet er noget helt specielt. Vi opererer i Hovedstadsområdet, hvor du har mulighed for at opleve alle de facetter der kendetegner en metropol, såsom store events, turisme og natteliv. Du kan derfor opleve at møde patienter fra alle dele af samfundet samt alle dele af verden.
Vi tilbyder
- Fuldtidsstillinger.
- Adspredende hverdag med faglige udfordringer.
- Et fagligt miljø med gode muligheder for egen udvikling.
- Et aktivt socialt fællesskab med stærkt sammenhold.
- Kort vej til en tilgængelig ledelse.
- Betalt frokostpause.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:
- Er uddannet ambulanceassistent, ambulancebehandler eller paramediciner. Hvis du er ambulancebehandler eller paramediciner skal du være autoriseret, eller villig til at blive autoriseret i forbindelse med din ansættelse.
- Har et gyldigt kørekort kategori B og C
- Er fagligt velfunderet og opdateret indenfor dit felt
- Har mod og lyst til faglig udvikling
- Ønsker at sætte dit positive præg på fremtidens Akutberedskab i Region Hovedstaden
- Kan se dig selv som Akutberedskabets ambassadør i dit møde med borgeren, samt i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere.
Akutberedskabet er en del af Region Hovedstaden, som har 1,8 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 39.000 medarbejdere. Akutberedskabet er etableret i 2012 med det formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne.
Akutberedskabets primære opgaver omfatter Ambulancedrift, Akutlægebilerne, Psykiatrisk Akutberedskab, interhospitale transporter, indsatsledelse, 112 AMK-Vagtcentralen, sundhedsfagligt ansvar for ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og sundhedsberedskabet for Region Hovedstaden.
Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer i Region Hovedstaden, hvor bl.a. akutlægebilerne og ambulancerne har baser.
Pr. 1. februar 2023 opstartede Akutberedskabet ny ambulancekontrakt for Region Hovedstaden i delaftale 2 Hvidovre, med base i Hvidovre, Taastrup og på Frederiksberg.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med FOA jf. SOSU-arbejdstidsaftalen.
Vi tilbyder 12 timers vagter fordelt på dag og nat.
Yderligere information
For yderligere oplysninger om stillingen eller opslaget, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Peder Søegaard på tlf.: +45 51220468 eller via mail: peder.soeegaard.01@regionh.dk
Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut
Ansøgning
Du søger online via ansøgningsknappen
Vi inviterer til samtale på baggrund af en samlet vurdering af kvalifikationer og ansøgning.
Vi søger løbende ambulancepersonale og afholder ansættelsessamtaler løbende.
Ansættelse tilbydes efter individuel aftale.
Upload din motiverede ansøgning og CV senest 26. juli 2023.
Bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249803&DepartmentId=21997&MediaId=4716&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842277