BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Giver ledelsesopgaven dig energi og kan du se dig selv som medspiller i den fortsatte udvikling af Plejehjemmet Sønderhaven. Barselsvikariat er fra 15. marts 2024 til 15. marts 2025.
- Hjemmets ledelsesteam,
- Kerneopgaven med bl.a. integration af socialpædagogiske metoder og mindset
- Nærledelse som er tillidsskabende, retfærdig og tydelig i samarbejdet med medarbejdere, beboere og pårørende
- Faglig feedback og forbedringskultur, med afsæt i systematikken fra ’I sikre hænder’
- Igangværende projekter og ballancere nye tiltag undervejs
- Det gode arbejdsmiljø gennem en anerkendende og løsningsorienteret ledelsesstil
- Medarbejdernes potentialer, med respekt for deres mangfoldighed og forvalter og udvikler samarbejdet tværfagligt og organisatorisk har vi et barselsvikariat, der er noget for dig.
Dine vigtigste opgaver
Du vil være en del af Sønderhavens afdelingslederteam og sammen har I ansvaret for personaleledelse, nærledelse, faglig ledelse og afdelingernes drift.
Du vil primært have arbejdstid i dagtimerne, men forventes at deltage ved møder og arrangementer enkelte aftener og weekender.
Dine kompetencer
- God gennemslagskraft, som kan være med til at fastholde den gode udvikling i Sønderhaven ved at spille medarbejdere og kolleger gode
- Har autorisation som sygeplejerske
- Gerne dokumenteret ledelseserfaring, kan indgå i en tværfaglig ledergruppe og lede forskellige faggrupper
- Har lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
- Holder fokus på helheden og medvirker til stabil drift
- Har interesse for og lyst til at fordybe dig i demensområdet.
Det får du hos os
- En engageret ledergruppe der udvikler og sparrer på tværs af centre
- Et engageret arbejdsfællesskab, der gerne vil udvikling og forandring med høj faglighed og kerneopgaven i fokus
- En spændende stilling, hvor tværfaglighed i opgaveløsning skal udvikles og integreres
- En arbejdsplads, hvor ledelse og udvikling af ledelse er i fokus, ligesom balancen mellem opgaver og medarbejderkompetencer er i fokus
- Medindflydelse på beslutninger og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- Et introduktionsprogram tilpasset dine individuelle kvalifikationer og kompetencer
- Engagerede medarbejdere, beboere og pårørende, der glæder sig til at byde dig velkommen.
Hvem er vi
I Sønderhaven arbejder vi målrettet med høj faglighed og kerneopgaven ”at vi sammen med beboerne skaber mulighed for et levende og godt liv trods livssituation, så tæt på det vante som muligt”.
Vi træder gerne nye stier for at nå i mål, så er du lederen der med kreativitet og engagement kan være med til at initiere Sønderhavens fortsatte udvikling.
Sønderhaven er et moderne plejecenter fra 2012 og huser to afdelinger med hver 24 boliger til borgere, visiteret til plejebolig samt 16 ældreboliger, der modtager visiterede ydelser fra plejecentret.
En stor del af beboerne er diagnosticeret med demenssygdom og har kognitive skader, derfor er det essentielt at dagen har kendte rammer, men ingen fast dagsorden – der skal være nærvær til at læse den enkelte beboers humør og behov.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Plejehjemsleder i Sønderhaven, Annie Andersen på telefon 4477 3131.
Du er også velkommen til at aftale tid for et uformelt besøg på adressen Søndergårds Allé 100, 2760 Måløv.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 15. marts 2024, eller snarest muligt.
Vi forventer at holde samtaler i uge 10 2024.
Ansøgningsfrist: 1. marts 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Søndergårds Allé, 100, 2760 Måløv
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994343